Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

VVS Entrepriseleder til Ribe VVS

​Ønsker du at styre VVS-fagentrepriser og komme ind i en virksomhed, hvor vi er dedikerede til at levere professionel rådgivning, førsteklasses service og VVS-arbejde i topkvalitet? Så er det dig, vi søger!

I Ribe VVS udfører vi tekniske storentrepriser og VVS-fagentrepriser i hele Danmark. Vi påtager os i stigende omfang krævende renoveringsopgaver af beboede ejendomme - og har stor ekspertise indenfor kommunikation og koordinering af arbejdet hos kunden.​

Ribe VVS har travlt med mange store opgaver og søger endnu en serviceminded entrepriseleder til spændende byggeopgaver på Sjælland. Der er brug for dig, som ønsker at være en del af en succesrig virksomhed, der har travlt, men hvor der altid er fokus på at levere professionel rådgivning og udføre VVS-installationer af den højeste standard og hvor vi altid prioriterer en omfattende service samt høflig opførsel på vores arbejdspladser.

Vi trives med vores særlige ”Ribe ånd”, hvor vi er der for hinanden og hvor der er plads til masser af glæde og humor i en ellers travl hverdag. Hos Ribe VVS hjælper vi hinanden med støtte, gode råd og sparring i hverdagen. Kommandovejen er kort og der er ikke langt fra idé til handling.​

Som Entrepriseleder er dine arbejdsopgaver primært:

  • Styre VVS-fagentrepriser med sikker hånd fra start til slut.
  • Gennemgå projektmateriale for at sikre kvalitet og progression samt tage ansvar for at følge planen for tid, økonomi, kvalitet og sikkerhed.
  • Etablere og fastholde gode tillidsbårne relationer internt og eksternt med vores mangeårige samarbejdspartnere.
  • Personaleledelse af montører på pladsen og sikre at alt foregår med fokus på både den forretningsmæssige og menneskelige bundlinje.
  • Kvalitetssikring

Vi forventer at det meste af din arbejdsuge foregår på byggepladserne.

Om dig:

  • Du har en VVS-baggrund og har erfaring som entrepriseleder.
  • Du har en solid forretningsmæssig forståelse.
  • Du er af sind rolig, afbalanceret og moden og ved hvornår du skal sige til og fra.
  • Du kommunikerer ærligt og tydeligt med din omverden – både skriftligt og mundtligt.
  • Du besidder rettidig omhu og har overblikket, som sikrer at overraskelser ikke bliver en del af hverdagen.
  • Du er åben for at lære nyt, samt dele din allerede tilegnede viden i daglig sparring med dine kolleger.
  • Du har en motiverende lederstil, hvor medarbejderne inddrages.

Ansøgning og kontakt:

Har ovenstående givet dig lyst til at komme med på holdet, så send CV pr. mail til HR@ribe-vvs.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Søndergaard på mobil 2214 2117.

Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Tiltrædelse snarest, men vi accepterer også evt. at skulle vente lidt på den rigtige kandidat.

Om Ribe VVS

Ribe VVS blev grundlagt i 1948 og har dermed eksisteret i mere end 75 år. Vi udfører tekniske storentrepriser og VVS-fagentrepriser i hele Danmark.

​Vi er en del af InstallatørGruppen. Vores fundament er bygget på godt håndværk, personlig tillid og kvalitetsbevidst omhyggelighed.

Kontaktoplysninger

Ribe VVS​

Ørstedsvej 1

6760​ Ribe​

Tlf.: 75 42 06 21

E-mail: generelt@ribevvs.dk

​CVR: 44142155

Bankkonto: 8117 1609275

EAN nr.: 5790002747564

Om ribe vvs

Ribe VVS har eksisteret i mere end 75 år. Vi udfører tekniske storentrepriser og VVS-fagentrepriser i hele Danmark.

Vores fundament er bygget på godt håndværk, personlig tillid og kvalitetsbevidst omhyggelighed.

​Se cookiedeklaration her

INSTALLATØRGRUPPEN

​​I 2023 blev vi en del af InstallatørGruppen. ​​s mere

Søg på ribevvs.dk her

Kvalitetssikring

Ribe VVS er autoriseret VVS-installatør med anerkendt kvalitetsstyringssystem og under løbende godkendelse i samarbejde med Tekniq.